Ja, du må altid selv indgive en varemærkeanmeldelse. Både BOIP og EUIPO tillader enkeltpersoner og virksomheder at indgive et varemærke direkte uden mellemled via en gratis konto. Der er intet lovkrav om at benytte en fuldmægtig til en national eller EU-varemærkeanmeldelse.
Det praktisk vigtige spørgsmål er ikke, om du selv må gøre det, men hvad det præcis indebærer. At udfylde formularen er den nemme del. Den svære del — at vide, om navnet er frit, at vælge de rigtige klasser, at formulere beskrivelsen af varer og tjenester præcist nok — afgør, om anmeldelsen holder stand. Her går grænsen mellem selv at håndtere det og at outsource.
Hvad du kan håndtere uden hjælp
At oprette en konto hos BOIP eller EUIPO kræver lille arbejde og er gratis. For de fleste erhvervsdrivende kan det også være overskueligt selv at udfylde grundoplysningerne — navn eller logo, indehaver, kontaktoplysninger. Hvis du tilbyder et helt klart, specifikt produkt eller en helt klar tjeneste, og du bruger et navn, der helt åbenlyst ikke ligner noget, der allerede findes, løber du teknisk set minimal risiko ved selv at gå trinvist gennem processen.
Problemet er, at de fleste erhvervsdrivende ikke på forhånd med sikkerhed ved det. Et navn, der føles unikt, kan alligevel overlappe med et ældre varemærke i en anden stavning, et andet sprog eller en lidt anden klasse. Det opdager du ikke ved at læse anmeldelsesformularen, men ved selv at søge i registrene.
Hvor selv at gøre det bliver risikabelt
Tre dele af en varemærkeanmeldelse er indholdsligt mest afgørende, og netop her går det galt ved en helt selvstændig anmeldelse.
Det første er konfliktscannningen: at kontrollere, om et lignende varemærke allerede er registreret i en relevant klasse. Uden denne kontrol indgiver du en anmeldelse, der sommetider består BOIP's eller EUIPO's vurdering, men som alligevel senere forkastes, fordi indehaveren af et ældre varemærke indgiver indsigelse.
Det andet er klassevalgene. Nice-klassifikationen har en hel del klasser, og inddelingen er mindre intuitiv end den virker. For brede klasser koster unødige takster, for snævre klasser efterlader dele af din virksomhed ubeskyttet.
Det tredje er beskrivelsen inden for klasserne. Vage eller for generelle betegnelser bliver sommetider afvist af sagsbehandleren, mens for specifikke betegnelser unødigt indsnævrer din beskyttelse. Dette område er netop dér, hvor lad udrede på situationsbasis, hvilken tilgang der passer til dit varemærke forskellen betyder noget: ikke fordi selve anmeldelsen er vanskelig, men fordi forberedelsen afgør, om anmeldelsen holder stand.
Hvad vejledt selvindgivelse er og ikke er
Vejledt selvindgivelse betyder, at forberedelsen — konfliktscannningen, klassevalgene, sagsopbygningen — bliver forberedt for dig, hvorefter du indgiver anmeldelsen via din egen konto hos BOIP eller EUIPO. Der er da ingen fuldmægtig, der optræder på dine vegne, og ingen loginoplysninger fra dig er nødvendige; du forbliver selv anmelder og har selv kontrollen over kontoen.
Det er anderledes end helt selv at finde ud af, hvordan varemærkeretten hænger sammen, og også anderledes end at overlade hele sagen til en fuldmægtig. Det ligger præcis imellem de to: du håndterer anmeldelsen selv, den indholdslige forberedelse gøres for dig. Via få en første indikation gennem et par spørgsmål kan du på forhånd se, om der er grund til at lægge ekstra vægt på forberedelsen, før der opstår omkostninger.
Hvornår en fuldmægtig alligevel er nødvendig
Når en ansøgning bliver afvist, eller der indgives indsigelse mod den, ændres situationen. Det er juridisk område: der skal gives et indholdsrettet svar inden for en frist, og det kræver en begrundet reaktion på indvendingerne fra BOIP, EUIPO eller en tredje part. Det er ikke en del af selvindgivelse, og heller ikke en service, der håndteres via vejledt selvindgivelse — det dossier hører hjemme hos en varemærkeattest. For din egen situation, og især hvis du er i tvivl om en igangværende tvist, er det tilrådeligt at rådføre sig med en jurist eller varemærkeattest.
Summary
Du kan altid indgive en varemærkeanmeldelse selv, teknisk set. Om det er klogt uden forberedelse afhænger af, hvor sikker du er på navnets frie tilgængelighed og det rigtige klassificeringsvalg. Den, der kan undersøge det grundigt selv, behøver ikke outsource noget. Den, der hellere vil få det forberedt uden at give ledelsen over ansøgningen fra sig, finder et kompromis med vejledt selvindgivelse.
På se præcis hvordan denne forberedelse og indgivelse hænger sammen er hele processen forklaret trin for trin, og de takster, du betaler direkte til BOIP eller EUIPO, står transparent ved siden af servicebetaling på prislisten med takster og servicegebyr side om side. Vil du først vide, hvor dit eget varemærke står, foretag da den gratis varemærkekontrol eller gennemse vidensbasen på marcai.eu.