Hvad er forskellen mellem et Benelux-varemærke og et EU-varemærke?

Dækning er den vigtigste forskel

Et Benelux-varemærke gælder i Holland, Belgien og Luxemburg; et EU-varemærke gælder i alle medlemsstater i Den Europæiske Union. Virksomheder, der kun handler inden for Benelux, kan nøjes med en registrering hos BOIP. Virksomheder, der også har eller forventer at få kunder uden for Benelux, ser oftere på et EU-varemærke via EUIPO — det dækker hele EU på én gang, med én ansøgning og ét register.

Forskellen ligger ikke kun i området, men også i hvad konfliktscanninga finder. For EU-varemærker kontrolleres der mod eksisterende varemærker fra alle medlemsstater, så også navne, der aldrig har været bemærket i Benelux. For et Benelux-varemærke er kontrolomfanget mindre, fordi kun BOIP-registeret og de tilknyttede kilder er relevante. Et navn, der ser frit ud i Benelux, behøver ikke at være det i resten af EU — og omvendt kan en EU-varemærke-ansøgning støde på et ældre varemærke i en medlemsstat, som ansøgeren ikke umiddelbart tænkte på. Hvilket valg der er mere passende, afhænger af, hvor en virksomhed nu er aktiv, og hvor det de kommende år kommer til at være; konfliktscanninga giver en indikation heraf, men ingen garanti.

Hvor denne inddeling kommer fra

Denne inddeling følger direkte af de to registreringssystemer, som forvaltes af BOIP, varemærkekontoret for Holland, Belgien og Luxemburg, og EUIPO, varemærkekontoret for Den Europæiske Union. Begge myndigheder beskriver på deres egne websteder, hvilket område deres registrering dækker, hvilket register der hører til det, og hvordan ansøgnings- og kontrolproceduren forløber der; disse to kilder sammen forklarer, hvorfor området — Benelux over for hele EU — udgør kerneforskellen mellem de to varemærketyper.