Hvad koster en varemærkeregistrering?

Gebyrer til myndigheden og et eventuelt servicegebyr for vejledning

Omkostningerne ved en varemærkeregistrering består i princippet af to adskilte poster: det officielle gebyr, som BOIP eller EUIPO selv opkræver for at behandle og registrere varemærket, og, hvis det vælges, et servicegebyr for vejledning ved forberedelse og indgivelse af ansøgningen. Gebyret er det beløb, der går direkte til myndigheden — BOIP for et Benelux-varemærke, EUIPO for et EU-varemærke — og det beløb fremgår klart af den gebyrtabel, som hver af de to myndigheder selv udgiver. Denne gebyr betales af iværksætteren selv til myndigheden; den går aldrig gennem en tredjemand.

Hvor mange klasser fra Nice-klassifikationen der skal med i ansøgningen, påvirker størrelsen af det pågældende gebyr: flere klasser betyder som regel et højere gebyr, og hvor mange klasser der er nødvendige, afhænger af de varer eller tjenester, som beskyttelsen søges for. Derudover kan der, udover det engangsgebyr for selve registreringen, være en løbende omkostningspost for den, der vælger at få varemærket overvåget efter registreringen — for eksempel for at høre om i tide, hvis et lignende varemærke ansøges om, eller for ikke at glemme fornyelsen. Det er et valg ved siden af det obligatoriske gebyr, ikke en erstatning for det.

Grundlaget for denne omkostningsopbygning

At en varemærkeregistrering består af et officielt gebyr, er fastlagt i BOIP's og EUIPO's egne gebyrtabeller: begge myndigheder offentliggør der selv de aktuelle beløb pr. varemærketype og pr. antal klasser. Fordi disse tabeller kan ændres periodisk, er det tilrådelig at høre i den relevante myndigheds egen tabel i stedet for at stole på et tal, der nævnes andre steder.