Nej, et selskab under oprettelse kan ikke selv anmode om et varemærke. De offentlige registre hos BOIP og EUIPO kræver en anmoder, der enten er en fysisk person, eller en eksisterende juridisk person med egen indskrivning i Handelsregisteret. Så længe selskabet endnu ikke er formelt stiftet, eksisterer denne juridiske person ikke, og den kan derfor heller ikke være indehaver af et varemærke.
Det betyder ikke, at du skal vente med at sikre dig varemærket. Iværksættere vælger i praksis normalt mellem to muligheder: at indgive ansøgningen på navn af stifteren eller stifterne som fysisk person, eller på navn af en eksisterende virksomhed såsom en enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, som allerede er indskrevet. Så snart selskabet er stiftet, overfører du varemærket til den nye juridiske person. Herunder kan du læse, hvordan det fungerer.
Hvem må anmode om et varemærke
Registrene ser på, hvem der indgiver ansøgningen, ikke på hvem der har interesse bagved. En fysisk person kan altid være anmoder, uanset om vedkommende allerede driver en virksomhed. En juridisk person — et selskab, en stiftelse, en forening — kan det først, når den formelt eksisterer, altså efter stiftelsesaktens oprettelse hos notaren og indskrivningen i Handelsregisteret. Et interessentskab kan ligeledes være anmoder, hvis interessenterne sammen eller en af dem står på navnet.
For at få et klart billede af, hvilket navn, logo og hvilke klasser, der passer til din situation, er det klogt at få det undersøgt for hvert enkelt tilfælde; få undersøgt for din situation, hvad der virker for dig giver en første vejledning dertil.
Hvorfor et selskab under oprettelse ikke er tilstrækkeligt
Et selskab under oprettelse er en praktisk betegnelse for perioden mellem stiftelsesakterne og den egentlige indskrivning. I denne mellemperiode handler stifterne på egen regning og risiko; der er endnu ingen adskilt formue og ingen egen retlig personlighed. Fordi et varemærke er en ejerskabsret, der skal knyttes til en klart afgrænset indehaver, accepterer registrene denne mellemform ikke som anmoder. Det er ikke en undtagelse for varemærker: samme begrænsning gælder for stort set alle indskrivninger, der er knyttet til en juridisk person.
Hvilken vej iværksættere i praksis vælger
Den mest anvendte løsning er at indgive ansøgningen på navn af stifteren eller af alle stifterne sammen, hvis de ønsker at være fælles indehavere. Det koster intet ekstra på forhånd: ansøgningen, klassevalgene og modstridsscanningen forløber på samme måde, uanset om anmoderen senere bliver et selskab. Hvis du først gerne vil se, om det navn og logo, du vil bruge, allerede kolliderer med en eksisterende registrering, kan du det allerede på få spørgsmål undersøge inden du indgiver ansøgningen.
En anden løsning er at indgive ansøgningen på navn af en eksisterende virksomhed, for eksempel enkeltmandsvirksomheden, som du allerede driver. Det kan være praktisk, hvis denne virksomhed fortsætter med aktiviteterne, mens selskabet bliver oprettet.
Hvad der sker, når selskabet formelt er stiftet
Når selskabet formelt eksisterer, overfører du varemærket fra den oprindelige indehaver til den nye juridiske person. Det er en separat handling, der skal indberettes særskilt til BOIP eller EUIPO og er uafhængig af den oprindelige ansøgning; varemærket forbliver i mellemtiden simpelt hen beskyttet. Hvilke dokumenter, der kræves hertil, og hvordan overdragelsen præcist forløber, er beskrevet i en anden artikel i vores videnbank om indberetning af en navne- eller indehaverændring.
Husk på, at denne overdragelse ikke sker automatisk; hvis du glemmer den, forbliver varemærket på papir ejet af stifteren, mens ApS'et bruger det i praksis. Det er ikke i sig selv et problem, men det gør senere forhold – et salg af virksomheden, en finansiering, en tvist – unødigt kompliceret, fordi det juridiske ejerskab ikke stemmer overens med den faktiske situation.
Flere stiftere, ét varemærke
Hvis du har flere stiftere, der alle ønsker at være medejere af varemærket før ApS'et eksisterer, kan varemærket registreres i navnet på flere fysiske personer i fællesskab. Hvordan I indbyrdes aftaler, hvad der sker ved en tvist mellem stifterne eller ved, at en af dem udtræder, er noget, der hører hjemme i en aktionæraftale eller stifteraftale og ikke i selve varemærkeansøgningen. Til det formål er en jurist den rette person.
Hvad servicegebyret for ansøgningen og overvågningen efter registrering koster, og hvad der separat betales til BOIP eller EUIPO, er overskueligt angivet på vores prisside. På den måde ved du på forhånd, hvor du står, uanset om du ansøger som fysisk person nu eller senere som ApS.
Er du usikker på, om din situation kræver ruten via en fysisk person, eller ønsker du først at vide, om dit navn er ledigt, før du fastslår noget? Foretag den gratis hurtigscan, eller læs de andre emner i vores videnbank – uden konto og uden forpligtelser.