For at få en varemærkelicens registreret skal du i princippet have tre ting: oplysninger om varemærkeindehaver og licenstageren, en klar angivelse af varemærket og registreringsnummeret, og en angivel af, hvad licensen dækker præcist — hele varemærket eller kun bestemte klasser, hele området eller en del af det. Desuden kræver både BOIP og EUIPO en form for dokumentation for, at licensen eksisterer, normalt i form af licensaftalen eller et uddrag heraf.
Det detail, som oftest overses i denne sammenhæng, ligger i det sidste punkt. En licensaftale indeholder typisk kommercielle aftaler — royaltyandele, eksklusivitet, varighed, opsigelsesvilkår — som en virksomhed ikke ønsker at have offentliggjort i et register. Registeret kræver derfor ikke automatisk den fuldstændige aftale; ofte er en erklæring eller et uddrag, hvori kun det, der er relevant for registreringen, fremgår, tilstrækkeligt. Nogen, der ikke ved dette, sender nogle gange hele kontrakten med, selvom det ikke var nødvendigt.
Hvad der konkret skal være i ansøgningen
En ansøgning om registrering af en licens indeholder i praksis: varemærkeindehaverens identitet som den fremgår af registeret, licenstagerens identitet, varemærket og inschrijvingsnummeret, som licensen vedrører, og omfanget. Det omfang er, hvor mest opmærksomhed skal lægges: drejer det sig om en eksklusiv eller ikke-eksklusiv licens, gælder den for alle varer og tjenesteydelser fra registreringen eller kun en del, og gælder den for hele Benelux- eller EU-området eller for et begrænset område. Uklarhed på dette punkt fører til spørgsmål fra registeret og forsinker registreringen.
Når ansøgningen indgives på vegne af varemærkeindehaveren af en anden end indehaveren selv, medfølger der normalt også en fuldmagt. Det er et særskilt punkt at være opmærksom på, fordi marcai.eu selv ikke er en fuldmagtshaver og derfor heller ikke udfærdiger fuldmagt på vegne af kunden — indgivelsen forbliver hos kunden selv via hans egen konto hos BOIP eller EUIPO. Den, der har behov for nogen, der indgiver ansøgningen på hans vegne og underskriver den, skal have en varemærkefuldmagtshaver til det.
Hvorfor registrering ikke er obligatorisk, men dog fornuftig
En licens eksisterer som en aftale mellem varemærkeindehaver og licenstager, også uden at den er indført i registeret. At føre registeret er således ikke en betingelse for, at licensen skal være gyldig mellem de parter, der indgik den. Hvor registreringen gør en forskel, er i forholdet til tredjemand: en ikke-registreret licens er for tredjemand — for eksempel en part, der senere ønsker at købe varemærket, eller en tredjemand, som der proceders imod — ikke synlig i det offentlige register. Tilsynsmyndigheder og registre beskriver dette som et spørgsmål om klagefrihed, ikke om gyldighed; hvad det betyder i det konkrete tilfælde, er noget, en jurist eller varemærkefuldmagtshaver skal se på.
Det er også grunden til, at det kan være fornuftigt at kontrollere, før en licens indgås, om varemærket selv stadig er korrekt og aktuelt i registeret. kontrollere på få spørgsmål, hvordan et varemærke står i registeret giver en første indikation heraf, allerede før en licensaftale udarbejdes.
Benelux versus EU: små forskelle i gennemførelsen
BOIP og EUIPO arbejder ud fra sammenlignelige principper, men formularerne og de præcise oplysninger, der bliver spurgt om, er forskellige. For et EU-mærke kan en licens for eksempel begrænses til en eller flere medlemsstater, mens et Benelux-mærke per definition dækker hele Benelux-området. Hvis nogen har ladt sit mærke registrere i begge registre, skal licensen således muligvis registreres to gange, hver gang med sit eget sæt af oplysninger. få udredet på situationsbasis, hvilken vej der passer til dit mærke giver et første billede af det, inden licensaftalen udarbejdes.
Hvad hvis licensen ændres eller udløber
En licens, der ændres – en anden løbetid, et andet omfang – eller udløber, skal meddeles til registret igen. Hvis man ikke gør det, efterlader man en forældet licens i det offentlige register, som kan føre til uklarhed ved en senere overdragelse af mærket eller ved forhandlinger med en køber. Dette er et af de punkter, der falder ind under kategorien overvågning: ikke kun selve mærket skal forblive aktuelt, men også de rettigheder, der hviler på det. På siden med ofte stillede spørgsmål er der udarbejdet en række lignende situationer, og hvad en servicebetaling pr. registrering koster giver et billede af de omkostninger, der er forbundet med denne slags supplerende registreringer, adskilt fra de takster, der betales direkte til BOIP eller EUIPO.
Er du i tvivl om, hvorvidt en licens til dit mærke hører hjemme i registret, eller vil du først se, hvordan dit mærke ser ud nu? Den gratis mærkekontrol giver en første indikation, og videnbanken på marcai.eu behandler resten af praksis omkring ansøgninger, overvågning og fornyelse.