Når du indgiver en varumærkeansøgning, udfylder du et navn som anmelder, og det navn bliver den juridiske ejer af varumærket. En hyppig fejl er, at det navn ikke stemmer overens med, hvem der i praksis bruger eller bør eje varumærket: grundlæggeren registrerer det privat, mens virksomheden bruger det, en enkeltmandsvirksomhed registrerer under ejerens navn og glemmer senere at overføre det til ApS'et, eller flere grundlæggere står sammen som anmeldere uden aftaler om, hvad det betyder.
Konsekvensen mærker du ofte ikke med det samme. Varumærket fungerer helt fint, ansøgningen bliver blot registreret som normalt. Først når du sælger virksomheden, gennemgår en investeringsrunde, licenserer varumærket til en partner, eller når to grundlæggere bare skal skilles, bliver det klart, at varumærket ikke tilhører virksomheden, men en person, eller to personer, der begge skal godkende hver handling.
Hvorfor det oftere går galt, end du tror
Mange virksomhedsledere starter en varumærkeansøgning på det tidspunkt, hvor navnet er helt nyt, og virksomhedsstrukturen endnu ikke er fastlagt. Nogen starter som enkeltmandsvirksomhed, registrerer varumærket under sit eget navn, og stifter et ApS et halvt år senere. Varumærkeansøgningen følger ikke automatisk med. Juridisk set bliver grundlæggeren ved med at være ejer af varumærket, selv hvis ApS'et bruger det, betjener kunderne med det, og udfakturerer med det.
Med to eller flere grundlæggere opstår et andet problem: hvis begge står som fælles anmeldere på varumærket, kræves godkendelse fra begge parter til næsten enhver handling — salg, licens, ændring. Det er ikke i sig selv forkert, men det bliver sjældent valgt bevidst. Det sker, fordi ingen under ansøgningen har tænkt over, hvem der senere skal træffe beslutninger om varumærket.
Der er også en variant, der virker modsat: en holdingstruktur, hvor varumærket bevidst står på holdingselskabets navn og ikke datterselskabets navn, for eksempel for at beskytte varumærket mod risici i det operationelle ApS. Det er en gyldig og meget brugt konstruktion, men så skal det valg virkelig være truffet bevidst og dokumenteret med de rette licensaftaler mellem holdingselskab og datterselskab. Uden sådanne aftaler opstår samme uklarhed som ved en tilfeldig forkert navn.
Hvad det konkret koster dig
Skaden ligger sjældent i varumærket selv, men i øjeblikket, hvor det betyder noget. En investor, der foretager due diligence og opdager, at varumærket ikke står på ApS'ets navn, har ret til at bede om, at det rettes først, før aftalen gennemføres. En køber af virksomheden vil det samme. Hvis der opstår uenighed mellem grundlæggere, kan spørgsmålet om, hvem der må bruge varumærket, pludselig blive adskilt fra spørgsmålet om, hvem der har aktierne. Det er ikke tekniske detaljer — det er øjeblikke, hvor en virksomhed har mest brug for, at grundlaget er korrekt.
Fejlen kan som regel rettes ved en overdragelsesdokument, hvor varumærket senere overføres til den rette juridiske enhed. Men det tager tid, skal registreres korrekt hos BOIP eller EUIPO, og er præcis den type handling, du helst vil håndtere på et roligt tidspunkt i stedet for under tidspres under en virksomhedsovertagelse.
Sådan undgår du det under selve ansøgningen
Det spørgsmål, du skal stille dig selv før ansøgningen, er enkelt: hvem skal om fem år kunne beslutte, hvad der skal ske med dette varumærke? Hvis det er virksomheden, skal den juridiske enhed — ApS'et, interessentskabet, andelsselskabet — stå som anmelder på formularen, ikke personen, der tilfældigvis indgiver ansøgningen. Hvis virksomheden endnu ikke er stiftet, kan det være værd at overveje at udskyde ansøgningen til det er sket, eller bevidst at vælge en senere overførsel og straks planlægge det.
Ved forberedelsen af en anmodning på marcai.eu bliver der spurgt om de korrekte virksomhedsoplysninger, så anmodningen når det rigtige forretningsaccount og ikke ved et uheld forbliver under et personnavn. Dette er ikke juridisk rådgivning om din virksomhedsstruktur — for spørgsmålet om hvilken juridisk form der passer bedst til din situation, er en advokat eller revisor det rigtige kontaktpunkt — men det forhindrer alligevel den mest almindelige administrative fejl.
Vil du først gratis kontrollere, om navnet allerede er registreret inden du finder ud af ejerspørgsmålet, kan det gøres uden konto. For selve anmodningen er det tilrådeligt at få undersøgt fra situation til situation, hvem der skal anføres som anmoder, især hvis der er flere stiftere eller en holdingstruktur involveret. Hvis du først vil se, hvordan denne forberedelse tager sig ud, er det forklaret på siden hvor du præcist kan se, hvordan forberedelse og indsendelse forløber. Og hvis du stadig har spørgsmål om ejerskab, overdragelse eller fælles mærkeindehaver, tjek da de hyppigt stillede spørgsmål om ejerskab og overdragelse.
At bruge en halv time på spørgsmålet om, hvem mærkeejer bliver, er væsentligt billigere end at skulle besvare det spørgsmål år senere under tidspres.